Mega Vibe Tee garnpakke INCL trykt opskrift
WoolAddicts Desire by Lang Yarns - 4 stk
Sort
Mega Vibe Tee garnpakke INCL trykt opskrift
Beskrivelse af Mega Vibe Tee
Mega Vibe Tee er strikket oppefra og ned i glatstrik med dobbeltstrikket saddelskulder og monteringsfri pufærmer. Dobbeltstrikken i skulderen sikrer, at puffet bliver siddende oven på skulderen og ikke glider ned. Efter bærestykket er strikket, deles til ærmer, hvorefter krop og ærmer strikkes færdige separat. Kroppen og ærmerne strikkes rundt i glatstrik. Ærmet prydes af et wienerlæg nederst inden ribkanten. Både krop og ærmer afsluttes med ribkanter. Teen har V-udskæring, som ligeledes har ribkant.
Mega Vibe Tee kan strikkes i 1 tråd mega mohair, så den bliver fluffy og varm. Eller i 4 tråde blandt hør, bomuld, silke og mohair. Herved bliver den mindre varm og let gennemsigtig.
Valg af størrelse
Mega Vibe Tee er designet til at have et bevægelsesrum på 5-25 cm. Hvis du er i tvivl om størrelsen, så gå en størrelse ned. Du skal måle dig selv og vælge størrelse ud fra dit brystmål. Dvs. den størrelse, som dit mål ligger indenfor.
(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Dit brystmål i cm (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-105) 105-110 (110-120) 120-130 (130-140)
Teens overvidde i cm (90) 99 (108) 117 (123) 128 (136) 141 (152)
Længde i cm målt fra skulder (51) 52 (53) 54 (55) 56 (57) 58 (59)
Ærmelængde fra ærmegabet til aflukningskanten 10 cm
Garn: Mega Vibe Tee strikkes med 1 tråd:
1 tråd: Desire: 82% Super kid mohair, 15% ren ny uld, 3% polyamid, 50 g/95 m, fra Wool Addicts Lang Yarns.
Forbrug 1 tråd:
Desire fra Wooladdicts Lang Yarns i gr. (200) 250 (250) 250 (300) 350 (400) 450 (500)
Pinde:
Rundpind 7 mm i 40 og 80 cm.
Rundpind 6 mm i 80 cm til rib uanset garn på kroppen.
Strømpepinde 6 mm, hvis du ikke ønsker at bruge magic loop teknik, når du strikker ærmer.
Maskemarkører: 6 stk.
Strikkefasthed – EFTER VASK:
10 cm x 10 cm = 11 m x 15 pinde på pind 7 med Desire i glatstrik.
Ikke alle har samme strikkefasthed. Disse pindestørrelser er vejledende. Husk at lav en strikkeprøve.